Aalborg

Historien om Aalborg

Ved Limfjordens smalleste passage lå der allerede i 700- og 800-tallet en handels- og anløbsplads. Arkæologiske fund viser huse, værksteder og et befæstet område nær Østerå. Aalborg nævnes omkring 1070 som en havneby med forbindelse til Norge. De ældste bevarede købstadsprivilegier er fra 1342, men de bekræfter rettigheder, som byen havde fået tidligere. Handel med sild, korn og stude gjorde havnen til byens økonomiske centrum.

I 1500-tallet bredte bebyggelsen sig ud over de ældre volde og grave. Aalborghus blev opført fra 1535, og store købmandsgårde kom til langs åerne og havnen. Efter perioder med krig og brand fortsatte handelen med både Danmark og udlandet. I 1800-tallet blev de gamle vandløb gradvist overdækket, mens havnefronten rykkede længere ud i fjorden.

Pontonbroen til Nørresundby åbnede i 1865, og fire år senere fik Aalborg jernbaneforbindelse mod Randers. En jernbanebro over Limfjorden fulgte i 1879. Cementproduktionen begyndte for alvor med Aalborg Portland i 1889, og samtidig voksede maskin-, tekstil-, tobaks- og spritindustrien. Folketallet steg fra 7.745 i 1850 til 31.457 i 1901.

Aalborg Universitetscenter åbnede i 1974 og blev til Aalborg Universitet i 1994. Værftet stoppede produktionen af stålskibe i 1988. De følgende årtier blev tidligere industri- og havnearealer taget i brug til boliger, uddannelse, kultur og andre byfunktioner.