Brabrand

Historien om Brabrand

Brabrand lå som en langstrakt landsby nord for Brabrand Sø med gårde og småhuse langs den gamle hovedgade. Markbogen fra 1683 registrerer 13 gårde og tre huse med jord. Kirken har rødder i middelalderen og stammer sandsynligvis fra 1200-tallet. Ved udskiftningen i 1782 blev landsbyens marker fordelt, så de enkelte gårdes jord lå mere samlet.

Jernbanen mellem Aarhus og Randers kom gennem Brabrand i 1862 og gav byen sin egen station. Langs banen anlagdes Jernbanevej som en ny færdselsåre. Fra 1890’erne blev tidligere ubebyggede arealer taget i brug til huse, og flere håndværkere, handlende og industrivirksomheder slog sig ned. Brabrand Vandværk begyndte at levere vand i 1909, hvilket lettede boligbyggeriet på bakkerne nord for den ældre bebyggelse.

I begyndelsen af 1900-tallet forsvandt flere af Hovedgadens bindingsværksgårde. Deres grunde fik blandt andet boliger, butikker og mindre virksomheder, mens villakvarterer bredte sig mod vest og nord. Brabrand Boligforening blev stiftet i 1948 på baggrund af efterkrigstidens boligmangel. Hans Brogesparken fulgte i begyndelsen af 1950’erne, og Søvangens 444 boliger var færdige i 1959.

Ved kommunalreformen i 1970 blev Brabrand en del af Aarhus Kommune. Boligområderne omkring byen var da ved at vokse sammen med Aarhus mod øst. Passagertogene ophørte med at standse på Brabrand Station i 1978, selv om jernbanen fortsat løber gennem området.