Havdrup

Historien om Havdrup

Havdrup er et godt eksempel på en by, hvor den gamle landsby og den nyere stationsby stadig kan mærkes side om side. Den ældste del er Gammel Havdrup, hvor kirken og landsbymiljøet har rødder tilbage til middelalderen. Selve navnet kendes fra 1265, og det peger på en gammel udflytterby. I mange år var området præget af gårde, huse og landsbyskole, men byens udvikling tog en helt ny retning, da jernbanen kom. Det store vendepunkt kom i 1870, da Havdrup fik station på banen mellem Roskilde og Køge. Den blev ikke lagt i den gamle landsby, men omkring tre kilometer derfra på den udtørrede Ulvemose, blandt andet for også at betjene godset Risbyholm. Det gjorde, at der voksede et helt nyt bysamfund frem omkring stationen. Efterhånden kom håndværkere og arbejdsfolk til, og byen fik blandt andet bryggeri, andelsbageri, brugsforening, kro og senere skotøjsfabrik. Derfor er Havdrup ikke bare en gammel landsby, men en by skabt i mødet mellem landbrug, bane og lokalt erhvervsliv. En kendt person fra Havdrup-egnen er L.E. Bruun, som blev født i Ulvemose Huse i Havdrup Sogn og senere blev en meget velhavende forretningsmand og en af Danmarks mest kendte møntsamlere. Et sjovt fun fact er, at det moderne Havdrup faktisk blev anlagt et godt stykke fra den oprindelige landsby, så byen i praksis voksede op omkring stationen, mens den gamle kirkelandsby blev liggende for sig selv.