Ikast

Historien om Ikast

Navnet Ikast er dokumenteret fra 1310 i formen Ykost. Midt i 1800-tallet bestod stedet endnu af en mindre bebyggelse med middelalderkirke, skole og mølle, og landbruget var det vigtigste erhverv. Uldbinding gav samtidig mange familier en ekstra indtægt. Siden midten af 1700-tallet havde området haft kongelig tilladelse til at sælge uldvarer, og strømpehandlere rejste rundt til markeder med den lokale produktion.

Jernbanen mellem Silkeborg og Herning fik station i Ikast i 1877. Det gjorde transporten af råvarer og færdige varer lettere, netop som strikkemaskiner begyndte at ændre den hjemlige uldproduktion til egentlig industri. Den gamle kirke brændte i 1904, og en ny kirke blev indviet tre år senere. Små trikotagevirksomheder dukkede efterhånden op i både kældre og bagbygninger.

Landbrugskrisen i 1920’erne og 1930’erne fik flere fra oplandet til at søge arbejde i Ikast. Indbyggertallet steg fra 674 i 1921 til 1.607 i 1930. Tekstilbranchen fortsatte sin ekspansion, og omkring midten af 1900-tallet fandtes cirka 200 trikotage- og tekstilvirksomheder i byen. Østre Skole blev bygget i 1959–1960, og kirken måtte udvides i 1966–1968.

Bolig- og erhvervsområder fyldte stadig mere af arealet i 1960’erne og 1970’erne. I 1970 havde Ikast 9.222 indbyggere, mens tallet var 14.778 i 2006. Byen fungerede i denne periode som administrationscentrum for Ikast Kommune. I 1990’erne blev centrumstrøget overdækket som led i en omlægning af handelsområdet.