Lejre

Historien om Lejre

Lejres historie skiller sig ud fra næsten alle andre danske byer. Hvor mange steder voksede frem som købstæder eller havnebyer, forbindes Lejre i stedet med noget langt ældre og mere myteomspundet. Området omkring Gl. Lejre var i yngre jernalder og vikingetid et magtcentrum, og arkæologiske fund viser, at der her lå store kongehaller, gravhøje, skibssætninger og et omfattende magtlandskab. I århundreder har Lejre derfor været knyttet til fortællingerne om skjoldungerne og idéen om et tidligt dansk kongesæde. Om det var danernes første kongesæde, er stadig ikke endeligt afgjort, men stedet har uden tvivl haft en helt særlig betydning i oldtidens Danmark. Det Lejre, man kender i dag, er dog også en nyere byhistorie. Selve stationsbyen voksede først for alvor frem, da Lejre fik station på Nordvestbanen i 1874. Stationen blev anlagt på bar mark mellem Gammel Lejre og Allerslev, og omkring den opstod gradvist en ny by med posthus, mejeri, servicevirksomheder og senere parcelhuskvarterer. Derfor rummer Lejre både noget meget gammelt og noget ret moderne på samme tid. Det er netop den blanding, der gør byen særpræget. En kendt person med stærk tilknytning til Lejre er politikeren Jørgen Jørgensen, som i samtiden ofte blev kaldt Jørgen Jørgensen (Lejre). Et sjovt fun fact er, at Ole Worms prospekt af Gl. Lejre fra 1643 regnes for at være en af de ældste afbildninger af en dansk landsby. Det passer ret godt til Lejre, fordi byen og området i århundreder har været omgærdet af både historie, sagn og nysgerrighed.