Odense C

Historien om Odense C

Et brev udstedt af den tysk-romerske kejser Otto 3. i 988 omtaler Odense som bispesæde. Arkæologiske spor viser dog bymæssig aktivitet allerede omkring år 900 på nordsiden af Odense Å. Omkring 980 blev ringborgen Nonnebakken opført syd for åen. I middelalderen voksede kirker, klostre og handel frem omkring den centrale bebyggelse, og Odense fik formentlig købstadsstatus i begyndelsen af 1200-tallet.

Efter reformationen i 1536 blev flere kirkelige institutioner nedlagt eller overtaget af kronen. Handel med blandt andet kvæg bandt byen til det fynske opland og markeder uden for Danmark. I 1797 begyndte arbejdet med en kanal fra Odense Fjord ind til byen. Det første skib sejlede gennem kanalen i 1803, og anlægget blev afsluttet året efter.

Byportene blev fjernet i 1851, og i 1853 fik Odense både moderne vandværk og gasværk. Den fynske hovedbane mellem Nyborg og Middelfart blev ført gennem byen i 1865. Fabrikker, værksteder og nye boligkvarterer bredte sig derefter uden for den gamle bykerne. Fra omkring 1880 til 1900 steg indbyggertallet fra cirka 20.000 til 40.000.

I 1960'erne blev Thomas B. Thriges Gade anlagt gennem centrum, hvilket krævede nedrivning af en række ældre bygninger. Gaden blev lukket for gennemkørende trafik i 2014 og erstattet af boliger, byrum og underjordisk parkering. Den nye bydel stod færdig i 2022, samme år som Odense Letbane begyndte passagerdrift gennem centrum.