Skævinge

Historien om Skævinge

Skævinge er en by, hvor den gamle landsbyhistorie stadig ligger tydeligt under den nyere stationsby. Stedet har rødder langt tilbage, og navneformen tyder på, at bebyggelsen er ældre end de første skriftlige omtaler fra 1200-tallet. Midt i byen ligger Skævinge Kirke, hvis ældste dele stammer fra 1100-tallet, og i århundreder var Skævinge en forholdsvis stor nordsjællandsk landsby med gårde, jord og kirke som naturligt centrum. Efter udskiftningen i 1780’erne blev de fleste gårde flyttet ud på markerne, men den gamle kerne forsvandt ikke helt. Det store vendepunkt kom i 1897, da Frederiksværkbanen nåede byen og gjorde Skævinge til stationsby. Det satte fart på udviklingen og gav nyt liv til både handel og håndværk. Stationen fik stor betydning for byen, blandt andet fordi den gav bedre vilkår for lokale arbejdspladser som Borup Teglværk. I årene omkring stationsanlægget kom også kro, brugsforening og flere butikker til, og dermed begyndte Skævinge for alvor at ændre karakter fra gammel landsby til et mere levende lokalt bysamfund. En kendt person med tilknytning til Skævinge er arkitekten Vilhelm Holck, som tegnede Skævinge Station i nationalromantisk stil. Et sjovt fun fact er, at Skævinge Kirke er kendt for sit store kalkmaleri af Holger Danske, som er et ret usædvanligt motiv i en dansk kirke. Det passer meget godt til Skævinge, fordi byen udefra kan virke stille og enkel, men faktisk gemmer på flere historiske detaljer, end man lige skulle tro.